mobil·er·os

17 okt, 2008

3 barrierer for Mobil Marketing

 

Vodafone afholdt for nylig et ”Vodafone Mobile Marketing Seminar”, hvor repræsentanter fra både bureauer og kunder mødtes for at diskutere mobil marketing.

Videoen her over indeholder et par highlights fra seminaret.

Under seminaret udkrystaliserede der sig bl.a. følgende, interessante temaer:

  • Underkend ikke ”The Power of SMS” - stort set alle brugere har adgang til - og kan bruge - SMS.
  • Mobil interaktion er mest effektiv som del af en integreret, multi-kanal kampagne.
  • Sociale netværk kan være meget virkningsfulde, men vi ved ikke helt, hvordan de bedst bruges.
  • Det bliver sværere og sværere at skelne reklame, indhold og tjenester fra hinanden. Nogle gange eksponeres et brand bedst ved at tilbyde at løse et problem for forbrugeren.

Et andet interessant emne var barrierer for anvendelsen af mobil marketing. Under seminaret blev der gennemført en undersøgelse blandt deltagerne fra kundesiden, der viste følgende tre vigtige barrierer:

  • Manglende værktøjer og metrikker til tilrettelæggelse og design af kampagner.
  • Modstand mod at ændre budgetter, så traditionelle kanaler nedprioriteres.
  • Manglende muligheder for at måle kampagners succes og/eller effektivitet.

Kilde: "Brands Predict Surge in Mobile Advertising" - Report from Vodafone Mobile Marketing Seminar

Tilmeld dig vores RSS feed!

Ingen kommentarer to "3 barrierer for Mobil Marketing"

Skriv ny kommentar

-->

Om

mobil · er · os . dk er en blog om mobilbranchen - primært mobile marketing.