mobil·er·os

10 apr, 2007

Designtelefoner fra LG

LG KG800 WhiteKG320S-modellen er del af en ny serie af telefoner fra LG, hvor der er lagt vægt på designet af selve den fysiske telefon. I denne «design-serie» blev modellen KG800 Chocolate (kort video anmeldelse) lanceret sidste år til en rigtig fin modtagelse (der er solgt mere end 1 million enheder udenfor Korea og KG800 har fået flere designpriser). I skrivende stund er to nye varianter af Chocolate-modellen blevet sendt på markedet - Platinum (KE800) samt en 3G-model (KU800). Samtidig blev LG Shine modellen (KE970) lanceret for en måneds tid siden. Den meget ventede KE850 Prada phone forventes at komme på markedet senere på året. Prada telefonen er specielt interessant, dels pga. af samarbejdet med Prada (designere fra Prada har både været involveret i designet af telefonens ydre samt designet af dele af den flash-baserede brugergrænseflade), der virkelig understreger den betydning LG tillægger telefonernes formgivning og udtryk, dels fordi man uundgåeligt kommer til at tænke på Apple’s iPhone, når man ser telefonens trykfølsomme skærm. Denne YouTube-video giver et meget godt billede LG KE850 telefonen.

Hvis vi et øjeblik ser bort fra telefonernes smukke udseende og løfter blikket, så er det virkelig interessante ved LG’s designserie - synes jeg - seriens betydning LG KE850 Prada Phonefor LG’s mobile strategi. LG har sat sig det strategiske mål at blive verdens 3. største producent af mobiltelefoner - LG er i øjeblikket verdens 5. største producent (LG (6.67% af det globale mobiltelefonsalg) strides med Sony Ericsson (7.49%) om pladsen som nr. 4 - Nokia (34.97%), Motorola (21.85%) og Samsung (11.86%) ligger henholdsvis nr. 1, 2 og 3. Salgstal fra 2006.

Et meget karakteristisk træk ved LG’s designserie er, at modellerne rent teknisk er på det jævne. Med en enkelt undtagelse har ingen af modellerne 3G, ingen har Wifi og modellerne fra sidste år havde alle 1.3 mega-pixel kameraer og ikke-udvidbar hukommelse. Dette års modeller har alle bedre kameraer (2.0 mega-pixel) og mulighed for udvidelse af hukommelsen viaKG810, KE800, KE820 and KU800 microSD-kort. Disse forbedringer er fine, men kan samtidig ikke betegnes som banebrydende eller prangende - designtelefonerne er alle udstyret med velafprøvede teknologier, der giver helt basal ydelse og funktionalitet. Dette kan tolkes på den måde, at mobiltelefonen - i følge LG og helt generelt - er blevet «god nok», i den forstand at en gennemsnitlig telefons features tilfredsstiller behovet hos størstedelen af de potentielle købere.

Når et produkts rå ydelse bliver god nok, forudser innovationsteorien, at andre konkurrenceparametre bliver afgørende. Den videre tolkning er altså, at LG med designserien dropper et enøjet teknologisk fokus, hvor telefonerne proppes med stadigt flere og flere features og mere og mere funktionalitet. I stedet satser LG på, at «god-nok» teknik (Bluetooth og GPRS til data, medieafspiller og et ok kamera) i kombination med lækkert design er en farbar vej til øget salg og derved indfrielse af LG’s strategiske mål om at blive verdens 3. største mobilproducent.

Det bliver interessant at se, om dette faktisk er tilfældet - den succes Nokias L’Amour kollektion har haft de sidste par år kunne tyde på det. Jeg mener, at LG’s største svaghed udgøres af det operativ system (OS), der benyttes til telefonerne. KE 860 Prada telefonen har en trykfølsom skærm og er derfor udstyret med et specielt flash-baseret OS, men de øvrige modeller ser alle ud til at have det samme, proprietære OS. Som nævnt tidligere lever dette OS ikke helt op til telefonernes stilede ydre. Personligt håber jeg det bedste for LG’s designserie - dels fordi jeg generelt sætter jeg pris på mangfoldighed og dels fordi jeg specielt værdsætter designs, der er ud over det sædvanlige.

Tilmeld dig vores RSS feed!

Ingen kommentarer to "Designtelefoner fra LG"

Skriv ny kommentar

Related Posts

No related posts.

-->

Om

mobil · er · os . dk er en blog om mobilbranchen - primært mobile marketing.