27 okt, 2008
Det betyder sociale netværk for virksomheder og brands
På et nyligt afholdt seminar om mobil marketing blev betydningen af sociale netværk bl.a. diskuteret (facebook.com, MySpace.com, linkedin.com mv.). Af diskussionen fremgik det, at mens der er stor enighed om de sociale netværks betydning mht. “virale” og “afsmittende” effekter, så er der samtidig stor usikkerhed mht., hvordan virksomheder bedst interagerer med netværkene og får del i disse positive effekter.
Nu er der måske hjælp at hente mht. en dybere forståelse af sociale netværks betydning fra konsulentfirmaet Rubicon, der har gennemført en undersøgelse af 3000 Internetbrugeres Internetbrug – specifikt brugernes anvendelse af sociale netværk.
Undersøgelsen er ganske vist ikke rettet mod mobility – og er desuden gennemført blandt amerikanske brugere – men adskillige af resultaterne fra undersøgelsen er umiddelbart relevante for mobil marketing.
Nogle konklusioner fra undersøgelsen som jeg bed særligt mærke i:
- Næst efter søgninger, er sociale netværk de mest populære destinationer på nettet.
- Sociale netværk mest indflydelsesrige, næst efter “word-of-mouth”.
- Næst efter manualen er nettet den mest anvendte kilde til produktinformation og –support.
- Små grupper dominerer – resten er med på “en lytter”
- Lidt som en forestilling. 80% af det brugergenererede indhold producerers af 10% af brugerne. Disse 10% kaldes MFCs – Most Frequent Contributers og de er unge – halvdelen er under 22 år.
- Voksne og unge bruger deres sociale netværk forskelligt
- For voksne er online “venskab” en bekræftelse af en allerede eksisterende relation. Unge bruger online venskaber som et udgangspunkt for opbygning af relationer.
På baggrund af undersøgelsen fremfører Rubicon følgende anbefalinger:
- Vær klar over, hvilken rolle Internettet spiller i virksomhedens branche.
- Tag hensyn til MFCs
- Hvem er de?
- Hvordan motiveres/aktiveres de?
- Vær klar over, hvilken type socialt netværk virksomheden interagerer med
- Baseret på fælles geografisk placering
- Baseret på fælles formål
- Baseret på fælles passion
- Baseret på fælles erhverv eller uddannelse
- Baseret på “providence” (hvordan oversætter man lige det? – “med tanke på fremtiden”?)
Mobil Marketing
Hvis man helt kort sammenfatter marketing til et spørgsmål om at levere det rette budskab til den rette person på det rette tid og sted, hvad er så undersøgelsens relevans i forhold til mobil marketing?
Her følger nogle hurtige, lommefilosofiske bud fra hoften:
- Budskab
- Vedrører budskabets emner, der er “aktive” på nettet?
- Hvordan passer budskab til community/netværkets type?
- Person
- Hvordan “fyrer” man op under en kampagne ved at aktivere de “rigtige” personer?
- Tid og sted
- Har community/netværk en mobil dimension, eller er der i det mindste situationer, hvor det mobile er relevant?
- Hvordan passer kampagnen med de typiske handlinger, brugerne foretager i netværket – specielt mht. det mobile?
En konkurrence hos Telmore tjener meget godt som illustration af nogle af de problemstillinger, man som virksomhed kan løbe ind i. I sommeren 2007 udskrev Telmore en konkurrence, der havde til formål at sætte fokus på “Det mobile Internet”, altså mobilt bredbånd. Konkurrencen havde store præmier – i alt for DKK 80.000 – og krævede, at deltagere optog en video og lagde den på YouTube. Nogle af problemstillingerne er adresseret i indlægget “Konkurrence: ikke kun for tekniknørderne” på Telmores blog.
Læs den samlede rapport fra Rubicons undersøgelse her.
Undersøgelsen - og konklusionerne herfra – er kommenteret i en række indlæg på Rubicons blog: Del 1, Del 2 samt Del 3.
Seneste kommentarer