mobil·er·os

20 maj, 2007

N95 slider slør: “Houston, we have a problem!”

Tags: ,

Problemer med Nokia N95s slider-mekanismeUmiddelbart kunne man godt tro, at der er en stavefejl i dette indlægs titel, så der i virkeligheden skulle stå “N95 skide skør..”. Men det er der ikke - den er god nok - titlen henviser til at der nu begynder at dukke rapporter op om problemer med slider-mekanismen på N95 - Nokias nye überfon.

Problemet er, at der er noget slør mellem telefonens to “lag”, hvilket betyder, at det øverste “lag” presses ned mod det underste “lag”, når man benytter knapperne på fronten. Effekten er særlig markant når telefonen er slået ud - og mest i højre side - og resulterer i en irriterende klikkende eller klabrende lyd, der ikke giver een indtryk af, at man står med en high-end gadget til over 5.000 kr i hånden!

Efter springet vises en video, der illustrerer problemet, foruden at der bringes links til rapporter om problemet.

Man siger at et billede siger 1000 ord, så her følger en video, der tydeligt illustrerer problemet med N95s slider-mekanisme:

Slideren på min telefon har ikke lige så meget slør som den i videoen - slet ikke - jeg vil tro, at min telefon har ca. en 1 mm frigang. Nok til at man både lægger mærke til det og at man irriteres over det. Man kan ikke undgå at tænke: ” Har jeg virkelig betalt over 5000 kr for den dims? Og så gør den det her!”.

Jeg mener virkelig at Nokia må have et problem med kvalitetskontrollen og -sikringen i deres produktion.

mobildebat.dk diskuteres problemet i flere tråde (tråd #1 - tråd #2) og mobilmag.dk rapporterer om en N95, der blev returneret til forhandleren pga. problemet.

På Nokias Europæiske debatforum er der også flere tråde om problemet (“its a pile of junk and is going back!”, “some handsets have a slight wobble” og “my n95 slider has a light wobble on it”). Det samme på estato.com, hvor mulige gør-det-selv (DIY) løsninger diskuteres - med billeder. Man kan så diskutere, om det er rimeligt, at man skal til at fikse en spritny telefon - og så til den pris? En anden løsningsmulighed diskuteres på 3GForum.

Vær opmærksom på, at flere af de indgreb, der diskuteres på ovennævnte links, helt sikkert ødelægger garantiens gyldighed og muligvis også selve telefonen.

Tilmeld dig vores RSS feed!

Ingen kommentarer to "N95 slider slør: “Houston, we have a problem!”"

1 | Peter

maj 21st, 2007 at 18:47

Avatar

Har du problemet på din - eller hvordan.

2 | Peter

maj 21st, 2007 at 18:48

Avatar

sorry - det har du - tiden vil vise om det bliver værre. - jeg er sgu i syv sind pt. om jeg tør bestille den hos 3 eller ej.

3 | chris

maj 21st, 2007 at 19:50

Avatar

Ja, min N95 har problemet med slideren. Som nævnt i indlægget er det ikke så galt, men man er heller ikke i tvivl om, at det er der…

Jeg har besluttet mig for at vente lidt og se, hvordan det udvilker sig, før jeg brokker mig over det. Evt. vil jeg se, om jeg kan få det ordnet direkte på et Nokia Service Center her i Odense.

4 | Peter

maj 24th, 2007 at 10:59

Avatar

Okay - melder du lige tilbage om det bliver værre - for ud fra den megen debat om problemet - tror jeg nok at jeg “synker spyttet” før jeg bestiller ….hvis samlekvaliteten er så ringe som beskrevet vil jeg ikke ryste op med over 5 kilo ……………

5 | chris

maj 24th, 2007 at 11:31

Avatar

Jeg oplever ikke at det bliver værre og så vidt jeg kan se, når jeg læser blogs og forummer, så er det ikke noget, der bliver værre (hvis andre oplever noget andet, må I give hals).

Det virker som om det er sådan et enten-eller problem: Enten er telefonen simpelthen bare født med problemet, eller også er den ikke. Det drejer sig i hvert fald om telefoner fra Nokias fabrik i Finland - min egen er derfra og i denne 3GForum tråd om N95 samlekvalitet skriver andre om finsk-producerede N95 med sliderproblemer.

Den eneste måde at undgå problemet er lige nu at tjekke telefonen, når man køber - hvilket udelukker onlinekøb…

6 | chris

maj 24th, 2007 at 11:46

Avatar

Jeg glemte noget i min forrige kommentar:

Det er så skide ærgerligt med det sliderproblem, for ellers er N95 fed en telefon. Mit håb var at N95 ville være som N80 - bare endnu bedre. Det mener jeg til fulde N95 lever op til…jeg er i hvert fald fuldstændig «blown away»…på nær det her med slider og så batterilevetiden kan du godt glemme alt, hvad de skriver om problemer med N95 - det er biting (som Karlsson på taget siger)…

7 | Peter

maj 24th, 2007 at 12:35

Avatar

Tak for dit svar - jamen så må jeg finde den i en 3butik - eller i en tdc-butik - så det kan testes.
Jeg kan forstå på dig at man ikke kan være i tvivl om den aktuelle mobil har problemet - eller ej.

8 | chris

maj 24th, 2007 at 15:48

Avatar

Nej, det mener jeg ikke du kan være.

Hvis man skubber telefonen op og så trykker på nogle af fronttasterne - specielt dem i højre side - så hører man dels en klaprende/klikkende lyd, dels får man den her fornemmelse af at stå med det billigste plastikl*rt i hånden…

9 | Mobilguru (Nicholas)

maj 26th, 2007 at 12:19

Avatar

Min vippede når slideren var lukket!

10 | Peter

maj 27th, 2007 at 16:56

Avatar

Fik min fredag i 3.butik i Ishøj. - Den har ikke skuffet mig ……..jeg er dog lidt i tvivl omkring gps. funktionen - har hentet kort over DK - vist 21.9 mb…via pc og lagt ned på det 2 gb kort jeg havde købt til den. Når jeg så går i maps - og den viser globus.en spørger den: Programmet skal bruge en netværksforbindelse - vil du tillade anvendelse af netværket ?? - siger jeg ja til det vil den ha en standardadgangspunkt - der er 3 muligheder …Eays wlan og 3 samt 3mms ………jeg har ikke wlan - så hvilket skal jeg vælge …………Eller skal jeg sige nej til det. Jeg har jo kortet liggende på huk.kortet. ????? - bortset fra dette - ganske herlig mobil må jeg sige.
Peter.

11 | chris

maj 28th, 2007 at 12:46

Avatar

Hvis du har hentet kortdata via f.eks. MapLoader, så er det nok et standardspørgsmål, som programmet kommer med. Smart2go (»Kort«) vil nemlig forsøge at downloade kortdata efter behov.

Du kan forhindre »Kort« i at bruge nogen form for netværksforbindelse (uanset om det er WLAN eller 3G) ved »Valg« | »Indstillinger« | »Netværk « | »Brug netværk« | »Slået fra«.

I dit tilfælde - når du nu ikke har trådløst netværk - vil det måske være smart at gøre dette under alle omstændigheder…

Skriv lige, om det her løser dit problem

12 | Peter

maj 28th, 2007 at 17:45

Avatar

Jeg ved ikke hvorfor - men hvis jeg sætter den i indstillinger/netværk/brug netværk om nødvendigt ………har den af en eller anden grund lettere ved at få gps signal - end hvis jeg sætter den til - aldrig. Hvorfor forstår jeg ikke for netværk har vel ikke en klap med modtagelsen af gps-signalet af gøre …..men udelukkende noget med kort at gøre.
Jeg har været ude at køre med den 2 gange i dag ………..bl.a. en tur fra Dianalund til Slagelse …….havde den stående faktisk neden under forruden ………i min Citroen C 3 ….havde tilkøbt navigation for en 8 dages periode for 7,5o euro eller noget i den størrelses orden ……….og det spillede altså ganske udmærket må jeg sige………….okay det skal så siges at jeg aldrig har haft en stand-alone navigator - men jeg er bestemt tilfreds med vejvisningen ………..kørte bevidst forkert et par gange - og “blev hentet ind på ruten igen” - så meget fint.

13 | chris

maj 28th, 2007 at 21:28

Avatar

Tak for din kommentar mht. dine erfaringer m. GPS og N95. Det er godt at høre, at det virker hos dig.

Er du helt sikker på, at det er netværksindstillingerne, der påvirker modtagelsen af GPS-signalet? Jeg har f.eks. læst i vejledningen, at man bør bruge GPS m. udslået tastatur (GPS-antennen er på en eller anden måde placeret i tastaturet) og jeg kan konstatere, at modtagelsen virkelig er bedre m. udslået tastatur.

Jeg har eksperimenteret en lille smule i dag - jeg har heller ingen tidligere erfaring m. GPS og heller ingen bil. Jeg gik en lille tur i Brugsen og N95 havde ingen problemer med at vise mig, hvor jeg var ;-)
I morgen vil jeg afprøve GPS under cykelturen til arbejde…

14 | Peter

maj 28th, 2007 at 22:17

Avatar

Nej - jeg er netop ikke sikker på at det har noget med netværksindstillingerne at gøre - men synes blot det er underligt. Jeg er helt med på at tastaturet skal være slået ud - så at sige. God cykeltur - pas på - det er noget af det farligste ………..

15 | chris

maj 29th, 2007 at 09:14

Avatar

Det med GPS og cykeltur blev ikke til noget i morges pga. regn. Måske er det muligt i eftermiddag på hjemturen?

@Peter: Jeg kom til at tænke på, om du kunne fortælle lidt om, hvad du får for de 7.50 euro? Du kan evt. sende mig en mail direkte på gersbo [at] gmail.com. Bare 3 linier?

16 | Peter

maj 29th, 2007 at 12:30

Avatar

Ja da - for de 7.50 euro - fik jeg voiceguide …..kunne vælge start navigation - så gik mobilen i et andet billedet og viste vej som andre navigatorer med stemme oveni - og kørte jeg bevidst forkert blev jeg guidet tilbage…….så det giver altså navigation som den var tænkt - vil jeg mene …….nu valgte jeg bare en uge for at prøve - skal man have glæde af den - skal man betale men nok ikke for mere end 1 år - sådan nogen som os har jo nok ikke mobilen ret meget længere - før vi har fundet noget der kan noget mere - er det ikke sådan.
Hilsen Peter.

17 | chris

maj 29th, 2007 at 13:57

Avatar

Tak for oplysningerne, Peter.

Jeg har netop lagt et par indlæg ud på mobilmag.dk om GPS på N95 - »Sådan kommer du rigtig godt i gang m. GPS på Nokia N95«.

Kommentarer er meget velkomne.

18 | Peter

maj 29th, 2007 at 16:30

Avatar

Udmærket beskrivelse.

19 | chris

maj 29th, 2007 at 22:42

Avatar

Tak!

På mobilmag.dk har jeg kommenteret noget du nævnte i kommentar #12 - jeg synes det var bedst at flytte kommentaren der over, for det her indlæg handler jo slet om GPS ;-)
Håber det er ok…

20 | Peter

maj 30th, 2007 at 06:49

Avatar

Et sort symbol i øverste højre hjørne af skærmen …….mens der på skærmen er rødt kryds ved satelit………..er dette symbol blot tegn på satetellitsøgning eller hvad kan det mon være. ??

21 | chris

maj 30th, 2007 at 08:45

Avatar

Jeg er næsten helt sikker på, at det er symbolet for, at der overføres data på en netværksforbindelse.

22 | peter

maj 30th, 2007 at 12:04

Avatar

Ok- ja men det vil jeg så være opmærksom på ud fra den aktuelle saldo på mit3 - og så må jeg jo i givet fald sætte den til aldrig den netværksforbindelse …….synes sgu bare den er en krig om at finde gps. forbindelse……….og så forsvinder lidt af morskaben ved det jo.

Skriv ny kommentar

Related Posts

No related posts.

-->

Om

mobil · er · os . dk er en blog om mobilbranchen - primært mobile marketing.