mobil·er·os

09 maj, 2007

Ni tweaks der forbedrer batterilevetiden på Nokia N95 med 328%

Ni tips, der forbedrer Nokia N95 batterilevetidDet er ingen hemmelighed at den usle batterilevetid udgør lidt af en akilleshæl for Nokias nye flagskibsmodel og überfon, N95. Samtlige af de anmeldelser af telefonen, jeg har læst, adresserer problemet med batterilevetiden. Det ser ud til at holdningerne fordeler sig mellem to lejre: Et skingert kor, der kræver at Nokia fluks disker op med et kraftigere batteri og de mere forstående, der accepterer, at en kommunikation- og multimedie-kraftkarl som N95 nødvendigvis også må være en strømsluger.

Fortvivl dog ej, kære læser! Mobil·er·os.dk viderebringer her med eneret de nyeste forskningsresultater fra B5 batteriinstituttet i Schweiz. Denne definitive N95 batteri-guide viderebringer ni tips, der garanterer, at du får mest muligt ud af dit batteri.

Uanset hvad, så tygger N95 sig altså gennem BL-5F-batteriet (standard, 950mAH) som en kniv gennem blødt smør. Den altid pålidelige Steve Litchfield rapporterer, at man skal forvente at lade bæstet ca. en gang i døgnet hver aften, men jeg har også læst om flere brugere, der er nødt til at lade i løbet af dagen.

Det kan vi godt gøre lidt bedre - simpelthen ved at finjustere et par udvalgte indstillinger på telefonen. Guiden er opdelt i 2 dele - den første del omfatter indstillinger som de fleste kan have gavn af, mens den anden - og mere avancerede - del på den ene side fører til større forbedringer, men på anden side måske ikke egner sig til alle.

All right, her kommer det:

Basale indstillinger

  1. Hold firmware updateret
    Nye firmware versioner kan meget vel indeholde forbedret batteristyring.
  2. Bluetooth
    …holdes slukket, når det ikke bruges. Føj bluetooth-styring til programgenveje på «aktiv standby» skærm, så det er hurtigt at tænde/slukke («Værktøjer» | «Indstil.» | «Generelt» | «Tilpasning» | «Standbytilstand» | «Prog. i aktiv standby»).
  3. Timeout for skærmens baggrundslys
    …ikke mere end 10 sekunder («Værktøjer» | «Indstil.» | «Generelt» | «Tilpasning» | «Skærm» | «Timeout for lys»).
  4. Skærmens lystyrke
    …kan du godt skrue en tak eller to ned («Værktøjer» | «Indstil.» | «Generelt» | «Tilpasning» | «Skærm» | «Lysføler»).
  5. Nedsæt standby timeout
    …min er sat til et minut («Værktøjer» | «Indstil.» | «Generelt» | «Tilpasning» | «Skærm» | «Aktivér strømsparer»).
  6. Kamera
    …gå ikke rundt med “tændt” søger, når du venter på at tage et billede ((Tak til Steve Litchfield)).

Kloge Åge indstillinger

  1. WLAN scanning
    …slå det fra («Værktøjer» | «Indstil.» | «Forbindelse» | «Trådløst LAN» | «Scan efter netværk»).
  2. 3G
    …slå det fra - specielt i områder med dårlig 3G-dækning, ellers vil N95′eren bruge ufattelige mængder strøm på at søge efter netværk («Værktøjer» | «Indstil.» | «Telefon» | «Netværk» | Sæt «Netværkstilstand» til «GSM»).
  3. WLAN sendestyrke (TX power level)
    …skru ned til ca. 4 mW («Værktøjer» | «Indstil.» | «Forbindelse» | «Trådløst LAN» | «Valg» | «Avancerede indstil.» - klik JA - rul ned til TX power level og vælg valg/ændre og vælg 4 mW. ).

God fornøjelse … i øvrigt så aner jeg altså ikke, om de her tips fører til en forbedring på lige præcis 328%, men det er da et dejligt tal, ikke? Jeg kan derimod godt garantere, at tipsene har en positiv effekt, da jeg med stort held har anvendt tilsvarende sparetips på Nokia N80. Her oplevede jeg at gennemsnitstiden på en opladning forbedredes fra 1 til 1.5 dage til 3-4 dage.

Tilmeld dig vores RSS feed!

Ingen kommentarer to "Ni tweaks der forbedrer batterilevetiden på Nokia N95 med 328%"

Skriv ny kommentar

Related Posts

No related posts.

-->

Om

mobil · er · os . dk er en blog om mobilbranchen - primært mobile marketing.