01 maj, 2007
Opdatering af Nokia N95 firmware i 5 nemme trin
Der har i nogen tid været snak i krogene om, at en firmware-opdatering var lige om hjørnet til N95. Nu er opdateringen her!
Detaljerne omkring opdateringen diskuteres livligt hos både HowardsForums og All About Symbian. Endnu er det lidt sparsomt med oplysninger - bl.a. ser det ikke ud til, at der er offentliggjort en egentlig changelog endnu. Det ser ud til, at opdateringen bl.a. omfatter kameraet, idet den sidste rest af den «martian tint», der plagede præ-produktionseksemplarerne af telefonen, er væk. Symbian Freak har offentliggjort en uofficiel changelog.
Her er nogle hints til forbedringer, der følger af opdateringen:
- Billedkvaliteten er forbedret.
- GPS lock-on er hurtigere.
- Det diskuteres, hvorvidt kameraet er blevet hurtigere, men der ser ud til at være enighed om, at brugergrænsefladen - specielt multimediedelen - er kvikkere.
- Masser af små optimeringer og stabiliseringer - bl.a. af S60 browser, Bluetooth og WLAN og ikke mindst “Out of memory” forbedringer.
På nuværende tidspunkt findes opdateringen ikke på Nokias online opdateringsservice, men kan hittes ved at benytte pc-programmet «Nokia Software Updater». Dette gælder muligvis kun udvalgte produktkoder.
I korte træk består opdateringen af 5 trin:
- Tag backup af personlige data (Til memorykort: «Værktøjer» - «Hukommelse» - «Valg» - «Kopier telefonhuk.»).
- Oplad telefonens batteri til min. 75%.
- Installer «Nokia Software Updater».
- Start «Nokia Software Updater» og følg wizard.
- Gendan personlige data (fra memorykort: «Værktøjer» - «Hukommelse» - «Valg» - «Gendan fra kort»).
Her er en mere detaljeret gennemgang af opdateringsproceduren.
Jeg vil opdatere dette indlæg efterhånden som jeg finder frem til flere oplysninger om opdateringen. Smid lige en kommentar, hvis du selv har erfaring med opdatering af firmware på N95…

Seneste kommentarer