
Marcus Anderson beskriver i et indlæg på MobileMarketer.com, hvordan arbejdet som nordamerikansk, mobil (SMS) evangelist kan være op ad bakke.
USA er sådan cirka den nation i verden, der sender færrest SMS-beskeder pr. indbygger - muligvis kun overgået af Nordkorea. Amerikanerne sender ca. 2 beskeder pr. dag i gennemsnit mod 2.8 beskeder pr. dag i gennemsnit på verdensplan - 65% af befolkningen bruger SMS mod 78% på verdensplan
Årsagen hertil er bl.a. en dræber-kombination af følgende faktorer:
- Amerikanerne var lang tid om rigtig at opdage mobiltelefonen – bl.a. pga. personsøgerens (pager) udbredelse.
- Motorola var indtil Q3 2008 dominerende på det amerikanske marked – nu er det Samsung(!) – Motorolas modeller er notorisk dårlige til SMS.
- Amerikanerne er vilde med email på deres Crackberries – bare se deres kommende præsident.
Så det kan ikke være nemt at sælge SMS-baserede tjenester i Staterne, og Anderson bruger da også indlægget til at diskutere nogle af de indvendinger mod SMS, han møder i det daglige. Det, jeg snublede over – og ville give videre – var sådan set bare en af disse indvendiger – se nedenstående klip fra Andersons indlæg:
Useful messages cannot be delivered in 160 characters or less. That statement took 65 characters.
My response – only an additional 39.
Som en fjer i hatten tager Andersons indlæg udgangspunkt i “Kejserens nye klæder”.
Link: “The upside of SMS” – nyhedsbrevet fra MobileMarketer.com er for øvrigt ikke uinteressant.
Seneste kommentarer