04 apr, 2007
Video på Nokia N95
Jeg tror at video på mobilen kommer til at rykke helt vildt i kølvandet på lanceringen af Nokias nye flagskibsmodel - N95. Det helt oplagte er selvfølgelig optagelse og visning af video på telefonen, men hvad der virkelig vil hitte er upload og deling af video - samt videoblogging eller vlogging - via online videotjenester som f.eks. YouTube, blip.tv, Vox, JumpCut (se flere i denne tabel).
Her er en ultrakort gennemgang af N95-funktioner, der virkelig vil sætte gang i videooptagelserne:
- N95 optager video i 640×480 pixels og op til 30 fps. Nokia marketing kalder det «DVD-like video», hvilket nok er en overdrivelse, men godt ser det ud.
- Video kan redigeres direkte på telefonen - med behersket funktionalitet, selvfølgelig: Klip kan sættes sammen og der kan tilføjes underlægningsmusik samt tekst. Se eksempel hos Steve Garfield.
- Video kan deles direkte fra telefonen. Det nye «Video Centre» gør det muligt at tilgå services som YouTube og altså se video herfra, direkte på telefonen. Samtidig kan video uploades direkte fra telefonen på samme måde som billeder kan uploades til f.eks. flickr på N80 IE. Brugen af disse services er selvfølgelig betinget af 3G eller WiFi adgang. Det første bliver hurtigt dyrt…
- Endelig fungerer 3.5mm jack-stikket på N95 også som TV-out - vha. det inkluderede kabel kan telefonen sluttes til et TV og benytte dette som fremviser for video og billeder.
Lidt tips og ideer til optagelse af video på N95.
Steve Litchfield har en liste med gode råd til videooptagelser. Måske virker rådene lidt konservative, men med al den video Steve optager til «The Smartphones Show» må man formode, at manden ved, hvad han taler om. Desuden gælder det også for video at: «Less is More». Et af Steves gode råd omhandler en simpel form for «real-time» redigering, hvor adskillige sekvenser optages i rap ved at pause optagelsen mellem hver sekvens. Denne metode benyttes også af Steve Garfield.
Når så videoen er skudt skal den lægges ud på nettet. Som nævnt ovenfor kan det gøres direkte fra telefonen, men der kan være forskellige grunde til at lave yderligere redigering på en computer. Det ser ud til, at mange bloggere benytter iMovie på Mac. Har man ikke adgang til en Mac ser det ud til at Windows Movie Maker kan nogle af de samme ting. Hvis man benytter iMovie på Mac er her to forslag til konvertering af video optaget på telefonen. Det ser ud som om indstillingerne fra thenokiablog.com komprimerer filstørrelsen noget - uden det går alt for meget ud over billedkvaliteten. Anderledes radikale er Steve Garfields indstillinger, der til gengæld medfører en reduktion af filstørrelsen - fra 153.3 MB til 15.7 MB.
/chris
***** OPDATERING *****
Steve Litchfield, der nævnes flere gange oven for har netop lavet en gennemgang af videoredigeringsfaciliteterne på N95:
Seneste kommentarer